Ekkodalen

Ekkodalen er en del af Bornholms længste kløftdal, der strækker sig fra Saltuna i øst over 12 kilometer til Vallensgårds Mose. Men i virkeligheden er den endnu længere, da den strækker sig under et jordlag hele vejen til Arnager i vest. Dalen er op til 70 meter bred og afgrænses mod nordvest af 20 meter høje lodrette klippevægge.

Skråningerne er bevokset med over 200 år gammel egeskov, som er under beskyttelse. Engen i Ekkodalen græsses af kvæg, så de besøgende kan se disse spektakulære klipper. Ekkodalen er bedst kendt for de ekkoer, der opstår, når lyden preller tilbage fra de stejle klippevægge.

Det bedste sted at høre ekkoerne fra Ekkodalen er ved Hans Christian Spring, lidt til venstre for stien.

Historisk oversigt

Ekkodalen og de andre dale på Bornholm blev dannet som følge af store tektoniske påvirkninger. Jordskorpen knækkede og dannede dybe dale. Regn og vand skyllede sedimenter væk og begyndte at danne synlige lodrette klippevægge.

Væggene i de glaciale riftdale giver optimal beskyttelse mod vinden, og dalbunden har gode betingelser for plantevækst: mildt om vinteren og køligt og skyggefuldt om sommeren.

I 1809. Hans Rømer byggede Hans Rømer til stor forfærdelse for de lokale bønder, der havde mistet deres ret til at græsse frit, en imponerende stenmur omkring skoven, som stadig står der den dag i dag. Hans Rømer fungerede som skovfoged fra 1800-36 og skabte Almindingen Skov, den tredjestørste skov i Danmark. Han byggede også gitterværket Rømersdal, som stadig er statsskovmesterens bolig. I dag bruges dalen som en frodig græsmark for køer.