6 dage ad kyststien

HVORNÅR

Afgang fra København tirsdag den 13. august kl. 10:20. 
Herefter går vi langs kysten i 5 dage forbi Bornholms spektakulære attraktioner: Jons Kapel, Hammershus, Helligdomsklipperne og Randkløve, og de hyggelige kystbyer Vang, Tejn og Gudhjem. 
Vi slutter i Svaneke lørdag sidst på dagen og fejrer en veloverstået tur lørdag aften. 
Søndag den 18. august pakker vi sammen og tager tilbage til København. Forventet ankomst kl. 13:30.

I alt 6 dage/5 nætter.

SVÆRHEDSGRAD

Du skal kunne gå omkring 15 km om dagen og bære al din oppakning selv. Ruten er ofte kuperet, så vær realistisk med din form når du tilmelder dig - og begynd gerne at træne op allerede nu. 
Jeg har tilrettelagt turen så der er tid til pauser og til at nyde de seværdigheder vi kommer forbi undervejs. Der er gode busforbindelser på Bornholm, så du kan tage bussen en dag, hvis benene har brug for en pause.

Vi overnatter i telt på campingpladser, hvor der er adgang til toilet/bad og køkkenfaciliteter hver dag. Du står selv for dit eget udstyr (sovepose, telt mv.)

PRIS & TILMELDING


2.295 kr. pr. person.
Prisen inkluderer:

et intromøde, hvor du møder mig og de andre, og hvor vi gennemgår ruten, pakkelisten, ideer til mad osv. Frem til turafgang har du mulighed for at kontakte mig hvis du har spørgsmål til turen, udstyr mv. 
6 dages vandretur på kyststien med mig som guide og vejleder - og mulighed for at få svar på dine spørgsmål om vandring, udstyr, ruter mv.
en goodie bag

Du skal selv betale for transport til og fra Rønne og overnatning på campingpladser (ialt ca. 1350 kr.) samt forplejning. 
Efter tilmelding modtager du et udførligt dag til dag-program.

Max 8 deltagere.
Bemærk: turen er kun for kvinder.
Price: 2 295,00 DKK
Loading...
Advertising Suunto
Dette websted bruger cookies for at få det til at fungere bedre.
Facebook
Instagram