Mikrobageren er et lille, familiedrevet bageri i hjertet af Bornholm. Sammen med vores voksne børn driver vi bageriet med en passion for surdejsbagning og respekt for det gode, gamle håndværk.
Vi deler glæden ved at bage og skaber produkter med både smag og sjæl.
Vores eventyr begyndte sommeren 2022 med et lille loppemarked og friskbagte surdejsboller fra vores hjemmeovn. De varme tilbagemeldinger, begejstrede gæster og vores datters drøm om en café blev startskuddet til noget større – og Mikrobageren blev til.
Med hjælp fra vores nabo – den lokale keramiker fra Lov i Listed – fik vi vores første espressomaskine og åbnede en lille takeaway-bod, hvor vi solgte bagværk og kaffe direkte ud gennem køkkenvinduet. Det nære og uformelle møde med kunderne blev hurtigt populært blandt både lokale og besøgende.
Surdejsbrød og -boller
Økologiske kager, rugbrød og sæsonprægede bagværk
Sandwich, kaffe og kolde drikke
Råvarer fra lokale, økologiske producenter på Bornholm: mel fra Valsemøllen, smør fra Thise og økologiske æg fra nærområdet
Surdej, vi har plejet siden 2011
Egenmalet mel fra vores gamle kornmølle
I 2023 investerede vi i en stenovn fra Rofco i Belgien, og i 2024 kom en ekstra ovn til – for at imødekomme den stigende efterspørgsel på vores surdejsbrød.
Vinduesboden – med et fuldt udvalg af brød, kager, lagkager, sandwiches og drikkevarer
Vejsidenboden – med friskbagt brød og boller hver dag
Bageriet har åbent på udvalgte dage og tidspunkter, når vi har tid ved siden af vores øvrige arbejde – følg med for opdaterede åbningstider!
Hans Thygesensvej 40 3740 Svaneke
Vinduesboden: 7 dage om ugen, fra kl. 9.30 til 17.00 – med fuldt sortiment. Vejsideboden: 7 dage om ugen, fra kl. 7.00 til 9.30 – med surdejsbrød og boller.