2022-12-18 11:00 - 16:00

Lav-selv-glas hos Lilli's

I Lilli´s Glas-workshop på Søndre Landevej 21, syd for Nylars, kan man lære at lave sine egne helt personlige glaskreationer helt fra bunden. Kun fantasien sætter grænser. I glas-workshoppen er der udstillet flere forskellige eksempler som inspiration.

Man får et minikursus i hvordan man arbejder med glasset, og hvordan man laver den type glaskreation man har valgt inden, hvorefter man går i gang, og får vejledning undervejs efter behov af en af vores dygtige undervisere. Man skal beregne ca. 1-1,5 time til hele forløbet, nogen klarer det hurtigere, andre bruger mere tid.

Man skal være fra ca. 2-3 år for at kunne deltage. Det eneste krav til alder er, at barnet skal ville have sikkerhedsbriller på hele tiden. Hvis man hører til blandt de yngste, er det et krav, at der er en voksen til at sidde sammen med sig og hjælpe.

Man behøver ikke at bestille tid, og vi har plads til mange af gangen. Man skal dog møde op allersenest 1,5 time før luk, så man undgår stress for at nå at blive færdig. Glaskreationerne kan afhentes efter nærmere aftale, når det er blevet sammensmeltet og afspændt i vores glasovn. Hvis man ikke kan nå at afhente det til den aftalte dato og tid, sender vi gerne mod betaling af porto kr. 60,00 uanset mængde.

Det er obligatorisk at bære beskyttelsesbriller under hele forløbet, også for hjælpende voksne og andre tilskuere.


Location & Contact


tovbanen on Bornholm
Dette websted bruger cookies for at få det til at fungere bedre.
Facebook
Instagram