CORONA / COVID-19 INFO: Du kan finde alle specifikke vigtige oplysninger om dette emne PÅ DETTE STED

Landskab og natur på Bornholm


Der er mange beskyttede områder på Bornholm, og forholdene her har gjort det muligt for usædvanlige planter og dyr at trives.
Bornholm-landskabet har været påvirket af menneskelige aktiviteter gennem de sidste 10.000 år. Steinalder- og bronzealderbønder brændte skovene for at give plads til landbrug og græsgange. I jernalderen blev det meste af Bornholm brugt til landbrug. I de sidste 100 år er det naturlige landskab i de ikke-skovklædte områder krympet intensivt på grund af landbrugets udvikling. Udviklingen af ​​bebyggede områder, udvinding af råmaterialer og plantning af granskove har også bidraget til en reduktion af de naturlige levesteder på øen.
Det meste af Bornholm bruges i dag til landbrug. Enorme dyrkede marker efterlader ikke plads til naturlig, uberørt natur.
Den østlige, nordlige og vestlige kyst af øen er stenet, med klipper op til 80 m høje (massivet på den nordlige spids af Hammeren), sydkysten er dannet af brede sandstrande. Den nordlige og centrale del af øen er kuperet, mens den sydlige del for det meste er flad og består af klitter. Det højeste punkt, Rytterknaegten, ligger 162 meter over havets overflade og ligger midt på øen.
Flere korte floder strømmer gennem øen (nogle med afbrydelser), hvoraf den længste, Øle Å, er 22 km lang. Der er også flere små gletsjersøer eller grober på øen, hvoraf den største er Hammerso (650 m lang, 150 m bred og 13 m dyb).

Landskab og natur på Bornholm

Bornholms kyst

Bornholm har et meget varieret landskab. Særligt imponerende er den stenede kystlinje som Jons Kapel nord for Hasle, Nordkapp Hammeren og næsten hele øens nordkyst fra Allinge til Svaneke. Langs nordkysten kommer grundfjeldet direkte ud fra havet og stiger stejlt. Selvom nord- og østkysten er i form af høje klipper, er der nogle steder små sandstrande, kystnære enge og sumpmyrer mellem de lave kystnære klipper.
Den sydlige del af øen er dækket af klitter og tilgroet af vegetation. Med start fra Nexo og Snogebæk er der en lav, sandet sumpkyst, der længere mod vest mod Dueodde bliver en mere end en kilometer bred klitkyst med fint sand. Sandstranden strækker sig mod vest. I stedet for brede klitter er der en sandklint, der gradvist eroderes af havet og blæses væk af vinden.

Bornholms kyst

Riftdalene på Bornholm

Øen skylder sit nuværende udseende til isaktivitet, der fandt sted to gange for 15.000 og 12.000 år siden. Øen er præget af kløftdale, hvoraf den største er Ekkodalen og Døndalen. Disse revner blev uddybet af den fremadgående gletscher og deres øvre kanter udglattet af jordmoren. Resultatet af glacial erosion er også adskillige glatte granithøje, der findes i den nordlige del af øen samt adskillige stenblokke og småsten. Kompleksiteten af ​​øens geologiske struktur gør den meget varieret med hensyn til landskabs- og mineralressourcer, der er grundlaget for lokal industri og håndværk.
Strømme er dannet i klippeskæringerne, som har deres begyndelse i de højere dele af øen og derfra strømmer ud i havet. De dybe dale i kløfterne beskytter mod vinden om vinteren og giver skygge og kulde om sommeren og skaber fremragende betingelser for udvikling af fauna og flora.

Riftdalene på Bornholm

Hedelandet på Bornholm

Indtil midten af ​​det 18. århundrede var en stor del af Bornholm dækket af lyng. Dette var et typisk kulturlandskab, et resultat af kvæget, der græssede i den centrale del af øen. Der er stadig nogle fragmenter af lyng, der er bevaret.
Takket være naturbeskyttelsesindsatsen kan de åbne rum i Hammerknuden nu opleves i ånden fra gamle tider. I Paradisbakkerne og den centrale del af Rutsker Hojlyng forsøger man at bevare resterne af den oprindelige vilde lyng til fremtidige generationer. Balkalyngen Heath, Danmarks eneste sandstenlyng, er en sjældenhed.

Hedelandet på Bornholm

Skove på Bornholm

Bornholm er Danmarks mest skovklædte distrikt. Mere end 20% af øen er dækket af skov.
Almindingen med sine tilstødende skovplantager er Danmarks tredje største skovkompleks. Det ligger på en afsats og tårner ud over omgivelserne. En stor del af Bornholms Skov blev plantet på tidligere hede.
Der er dog steder på øen langs kysten og langs vandløbene, hvor man stadig kan finde fragmenter af den oprindelige skov med de typiske Bornholms hornbjælker og kirsebærtræer. Derudover er der mange små skove og galleriskove langs vandløb og floder.

Skove på Bornholm

Myrer og søer på Bornholm

Hammersø er faktisk den eneste store sø på Bornholm og den eneste bjergsø i Danmark.
Der er dog mange sumpe og lave søer i både åbne og skovklædte områder. Meget af sumpene blev udmudret til tørvekstraktion under Anden Verdenskrig, og de små, uudviklede søer er en holdover.
Søerne, damme og sumpe er hjemsted for en række ofte sjældne organismer. En uforglemmelig oplevelse er muligheden for at se kranernes parringsdans eller frøernes koncert på en månelys foråret nat.

Myrer og søer på Bornholm

Udgravninger og stenbrud på Bornholm

Bornholms undergrund indeholder interessante og forskelligartede geologiske forekomster, der danner grundlaget for den lokale stenbrud. Granit udvindes til monumenter, vejbyggeri, hydraulisk teknik og som knust sten. Kalksten og sandsten er blevet brugt til at bygge huse og fremstille cement siden middelalderen.
Mange steder på øen er byggematerialer lavet af grus og ler. På den anden side blev trækul brugt som brændstof i begge verdenskrige. Feltspat, der bruges til at fremstille glas, kaolin, der bruges til at fremstille porcelæn, fosforit, der bruges i gødning, og alun, der bruges i lædergarveri, er nogle af de mange specielle industrielle råvarer på Bornholm.
Kobber blev også fundet i Bornholms undergrund, men den er endnu ikke udnyttet. De mange industriområder og stenbrud, der er spredt over øen, danner et særligt "kulturlandskab". Mange af disse grober er fyldt med vand eller tilgroet med vegetation. Andre viser aflejringer fra forskellige geologiske perioder, hvilket skaber en mulighed for at lære om øens geologiske historie.

Udgravninger og stenbrud på Bornholm

Fauna på Bornholm

Faunaen på Bornholm svarer til den i Danmark og det sydlige Sverige. En kunstigt opdrættet art af pattedyr er dådyren. Øen er kendt for sit store antal store pindsvin, som nogle gange er et problem (især på campingpladser).
Ornithofaunaen er rig, hovedsagelig repræsenteret af havfugle og trækfugle fra Skandinavien. Ornitologiske reserver ligger omkring Nexo og på Graesholm Island (inden for Ertholmene-skærgården).

Fauna på Bornholm


På Bornholm er der sild, torsk, laks, havørred, skrubbe og andre fisk fra Østersøen.
Bison blev også bragt til Bornholm fra Polen. Takket være en ny måde at lytte til flagermus på, er der fundet 6 nye arter af disse pattedyr i de sidste 10 år. Der er fundet knogler fra mange dyr på øen, herunder rensdyr, hjorte, bævere, vildsvin og marter.
Øen er kendt for sin blide hjorte, og de jages bemærkelsesværdigt her, hjorten har enorme gevirer her.

Fuglelivet her er godt undersøgt, og over 100 nye arter opdages hvert år. Især to slægter, nemlig den grå nattergal og tårnet, er mere almindelige her end andre steder i landet.
Indvandringen af ​​den sorte hakkespætte til øen i begyndelsen af ​​1960'erne medførte en stigning i antallet af hulrum i skovene og begunstigede ynglefugle som kæver, duer og ugler. Der er flere og flere af dem, og Bornholm er det eneste kendte yngleområde for dem. Fuglemigrationen på øen om foråret og efteråret er enorm, især flokke af kraner og vipstjerner gør øen unik. I det varme forår besøges øen af ​​trækfugle som pochard.
Krybdyrfaunaen adskiller sig ikke meget fra resten af ​​landet, og kun 5 arter reproduceres godt. De fleste af dem findes i moserne i Hammerknuden. Der er ni typer padder her. Hegefrøen findes i hele Danmark, hvor kun halvdelen af ​​arterne findes i øens damme på Bornholm.

tovbanen on Bornholm
Dette websted bruger cookies for at få det til at fungere bedre.
Facebook
Instagram