CORONA / COVID-19 INFO: Du kan finde alle specifikke vigtige oplysninger om dette emne PÅ DETTE STED

Historien om øen Bornholm Begyndelse af afvikling


Bornholm har været beboet siden forhistorisk tid (det ældste bevis for menneskelig bosættelse stammer fra 9000-8000 f.Kr.). På det tidspunkt havde Bornholm jordforbindelser til det nuværende Polen og Tyskland, hvorfra det adskiltes mellem 6800-4500 f.Kr.
Omkring 3500 f.Kr. var der en befæstet lejr nær nutidens Aakirkeby, hvilket fremgår af befæstningerne og jordvoldene, der har overlevet til i dag. De første spor af landbruget på øen stammer også fra denne periode.
Talrige helleristninger i Madsebakke og adskillige menhir kultsten stammer fra det 13. - 9. århundrede f.Kr.


Middelalderen

I det 5.-6. århundrede e.Kr. blev øen beboet af den germanske burgundiske stamme og senere af vikingerne. De tidligste henvisninger til Bornholm, som dengang blev kaldt Burgundarholm, kommer fra denne periode (890).
Det 9.-12. Århundrede var en tid med kampe mellem de germanske danskere og de slaviske vendinger over øen. De runde forsvarskirker på Bornholm stammer fra denne periode (fire af dem står stadig i dag ved Nyker, Olsker, Nylars og Østerlars. I 1149 kom en stor del af Bornholm under erkebiskoprådet i Lund, og fra da af øen blev stedet for væbnet rivalisering mellem de danske kongelige guvernører og repræsentanter for ærkebiskoprådet i Lund. De kirkelige myndigheders sæde var Hammershus Slot i den nordlige del af øen (opførelsen begyndte omkring 1250) og de kongelige myndigheders sæde var den gamle fæstning Lilleborg (udvidet i 1150), beliggende i den centrale del af øen i det, der nu er Almindingen skov. Som et resultat af igangværende kampe har Lilleborg ødelagt.

Moderne tider

I det 14. og 15. århundrede blev den faktiske magt over øen udøvet af købmænd fra Lübeck, der overtog suverænitet over øen i 1525.
I 1578 genvandt kong Frederik II af Danmark kontrollen over øen. I 1645 under kampene mellem Danmark og Sverige om kontrol med Østersøen blev Bornholm midlertidigt taget af svenskerne.
Imidlertid brød det samme år ud af et oprør mod svensk styre på Bornholm, ledet blandt andet af Jens Pedersen Kofoed (1628-1691), Paul Anker og Willum Clausen. Oprørerne vandt sejr og dræbte blandt andet den svenske øverstbefalende for øen Printzensköld (1615-1658) og kørte de svenske tropper ud. Oprøret blev afsluttet med fredsaftalen i København i 1660, og øen blev overdraget til den danske krone, og indbyggerne fik mange kongelige privilegier. Øboerne fik privilegiet at producere alkohol, og Bornholms forsvarsstyrke, der eksisterer den dag i dag sammen med den regelmæssige hær og udelukkende består af øboere, blev dannet.

I det 17. århundrede begyndte udvindingen af ​​sten og kul. Fortjeneste ved salg af disse råvarer og fiskeri var begyndelsen på øens økonomiske udvikling, afbrudt af epidemier og Napoleonskrige.
Efterfølgende konger af Danmark styrket Bornholm militært som en vigtig flådebase for Danmark. I 1684 begyndte kong Christian V at bygge en flådefæstning på en lille ø 18 km øst for Bornholm opkaldt efter ham, Christiansø, som stadig er under det danske forsvarsministeriums jurisdiktion.
Efter krigen sluttede, begyndte Bornholm at udvikle sig økonomisk igen.
I 1866 blev permanente rederier åbnet til København og nærliggende Ystad i Sverige (sejlads blev opretholdt dagligt ved hjælp af dampbåde).
Dette bidrog til udviklingen af ​​turisme på Bornholm, især efter åbningen af ​​en permanent færgeforbindelse til Sassnitz på den tyske ø Rugen og senere til Kołobrzeg i Polen.


II Verdenskrig

Den 10. april 1940 landede tyskerne på øen og begyndte at bygge befæstninger nær Dueodde (på den sydlige del af øen) med positioner til 2 store kystartilleripistoler. Den tyske besættelse var ikke besværlig for øboerne, og der var ingen større modstandsdygtighed mod besætterne.
Bornholm-fiskerne deltog i evakueringen af ​​jøder fra Danmark til det neutrale Sverige på et tidspunkt, hvor de blev truet med udvisning til dødslejre.
Stillet over for et forsøg fra nazistropperne på at modstå, russerne bombet Rønne og Nexø den 7. og 8. maj 1945 og ødelagde omkring 800 huse. I lyset af disse luftangreb og tilstedeværelsen af ​​omkring 26.000 flygtninge fra Tyskland og de baltiske lande overgav chefen for den tyske garnison på flere hundrede mand Gerhard von Kamptz den 9. maj 1945 til den røde hær, der besatte øen med omkring 10.000 soldater indtil den 5. april 1946, da den forlod Bornholm næsten natten over.
Allinge har en kirkegård med grave fra 36 sovjetiske soldater, der døde af sygdom i denne periode. I 1946 donerede Sverige 300 træhuse (som stadig eksisterer i dag) til indbyggerne i Bornholm for at genopbygge de byer, der var blevet bombet af russerne.

Bornholm i dag

Efter anden verdenskrig nød Bornholm, som en del af det moderne Danmark, hjælp til at bygge hjælp fra amerikanerne og skandinaviske naboer. Ødelæggelsen af ​​de sidste krigsdage blev hurtigt fjernet.
Bornholm er nu en provins i Danmark med omkring 40.000 mennesker, der bor på øen. Som en del af et vesteuropæisk land har Bornholm et relativt højt bruttonationalprodukt og et godt pensions- og socialsystem.
De fleste af øboerne lever nu af turisme eller landbrug. Fiskeri har mistet sin historiske betydning.
Ud over kvalitetskøkken startet med regionalitet og sæsonbestemthed i tankerne, er der en stærk vægt på vedvarende energikilder og bæredygtighed.

tovbanen on Bornholm
Dette websted bruger cookies for at få det til at fungere bedre.
Facebook
Instagram