Den lille by Vang ligger på Bornholms nordvestlige kyst, lige foran ruinerne af det middelalderlige Hammershus Slot. Når du kører ind i Vang, kører du ned ad en stejl vej langs kysten til havnen, som er centrum for en fiskerby. Havnen er omgivet af mange velbevarede fiskerhuse. Der er en parkeringsplads ved havnen, som kan bruges som udgangspunkt for at udforske byen.
Udsigten fra havnen over den terrasserede landsby viser den smukkeste side af Vang, og det er svært at tro, at der kun bor omkring 100 mennesker her. Der er nogle meget flotte ferieboliger i og omkring byen.
Ethvert besøg i Vang starter ved havnen.
Fiskeriet i Vang har en lang tradition. Her har man fanget og saltet sild siden middelalderen. Sild var tidligere folkets hovedret. Sommetider spiste man sild op til tre gange om dagen. Senere blev den også røget. Torsk blev tørret til tørret fisk, som blev spist længe efter fiskeriet. Den tørrede fisk blev om nødvendigt lagt i blød igen og derefter serveret med kartofler og sennep. I dag er det sjældent, at man ser en fisker gå ud på havet.
Tidligere var Vang også centrum for stenbearbejdning på øen. I havnen er der stadig granitblokke fra dengang som en påmindelse om dette. Fiskere og stenhuggere har altid været en vigtig del af Vangs befolkning.
Vang har altid været en fiskerby. Det blev bygget på det eneste sted mellem Teglkås og Hammershus, hvor der kunne bygges huse. Kystens klippevægge var trukket lidt tilbage her, så der var et lille område at bygge på.
Den første skriftlige omtale af Vang stammer fra 1570, men arkæologiske fund fra jernalderen tyder på, at området var beboet langt tidligere. I begyndelsen af det 19. århundrede blev der bygget en havn og vandmøller. Omkring 1870 blev der bygget en fiskerihavn. Desværre var den ikke stor nok, så fiskerne skrev gentagne gange andragender til Bornholms Riksdag om at udvide havnen mellem 1880 og 1890. Næsten ingen udenlandske fiskere, der befandt sig i havsnød, fik lov til at anløbe havnen under storme. Byggearbejdet på kajen og molen blev endelig planlagt i 1898.
Det var først i slutningen af det 19. århundrede, da granitbrydningen blomstrede på Bornholm, at Vang blev hovedstaden for stenbrydningen på Bornholm. I 1896 blev der syd for byen bygget en ladehavn til Ringebakkerne granitbruddet, så den udvundne granit kunne transporteres hurtigt og billigt. Nogle fiskere flyttede til stenbruddet for at få en mere regelmæssig indkomst. Denne særlige sameksistens mellem fiskere og stenbrydere sikrede Vang's eksistens. Der var andre fiskere, som ikke gik ud for at fiske, men handlede med proviant på deres både. Det var åbne såkaldte "bumboats", som leverede forsyninger til de travle skibsfartøjer omkring Bornholm. De forbipasserende eller forankrede skibe blev forsynet med kartofler, tobak, alkohol og brød. Fra 1920 og frem blev denne handel imidlertid forbudt af de officielle myndigheder. På dette tidspunkt besluttede flere og flere fiskere og landmænd at fortsætte deres arbejde som stenhuggere.
I begyndelsen var der kun enkelte huse omkring havnen, senere blev der bygget flere og flere på bjergsiden. I Vang kan du ikke kun se gamle lerhuse med stråtag, men også mange huse bygget af mursten med teglsten. Dette var et resultat af den beskedne velstand, der fulgte med stenbruddet i 1920'erne. Dette forbedrede også de hygiejniske forhold og livsstilen i Vang. Tidligere var levevilkårene i Vang meget dårlige og særligt barske om vinteren. Desuden led stedet af mangel på brændsel, så det blev opvarmet med træ og tørv.
Den eneste virkelige attraktion er Vang vandmølle. Denne sjældne stråtækte hytte er over 200 år gammel og er enestående i sin konstruktion på Bornholm. Vandmøllen er blevet renoveret flere gange, senest mellem 2010 og 2011. Vang-vandmøllen stammer fra 1811 og var i drift indtil 1905, og i 1927 blev den renoveret og fredet som historisk monument. I 1931 blev møllen og boligbygningerne solgt. I 1969 blev vandmøllen helt overtaget af Bornholms Museum. I 1978 var Vang vandmølle den eneste fungerende vandmølle på Bornholm. I 1986 blev vandmøllen renoveret indvendigt og udvendigt under ledelse af Bornholms Museum og fuldstændig istandsat. Den seneste omfattende renovering fandt sted i 2010/2011.
Vang Granitbrud (Vang Granitbrud) er et sted med mange udendørs aktiviteter, med en unik natur og geologi.
Hele området er tidligere granitbrud fra 1880'erne, hvor granit fra Vang Granitbrud blev brugt til mange forskellige projekter i Danmark og i udlandet: i København (rådhuset, nationalmuseet osv.) og endda til en bro over Storebælt. Stenbruddet blev drevet indtil 1996 på grund af den økonomiske ineffektivitet af priserne på granitmarkedet.
Projektet "Nyt liv i Vang granitbruddet" gjorde stenbruddet til et smukt naturområde og et sted for forskellige aktiviteter. Der er blevet anlagt nye stier, shelters og picnicområder. Bjergstier for MTB-ryttere og klatrevægge har gjort området til et ideelt sted for udendørs aktiviteter.
Vandrestier løber langs klippekysten og fører vandrere eller vandrere til ruinerne af Hammershus Slot. Syd for Vang ligger en af Bornholms mest interessante attraktioner, Jons Kapel, som er en af de mest imponerende klippeformationer på øen. Ifølge legenden boede en munk her i middelalderen og prædikede for fiskerne på Østersøen fra denne klippe, som var hans kapel. I dag fører stejle trapper ned ad klipperne til en klippestrand. Her kan du beundre klipper, der er op til 22 meter høje. Der er også adgang til grotter, hvor der efter sigende har boet en eremit.
Nord for Vang er der også et vandfald, det tredje højeste i Danmark, og det har det reneste vand på øen.
Syd for Vang, lige ved Ringedals vandmølle, er der en sti til nogle mølledamme. Tidligere gjorde de det muligt for møllen at fungere selv i den tørre sæson. Længere henne ad stien kommer vi til Ringedalssee. Syd herfor ligger en grotte, som efter sigende engang har tjent som tilflugtssted for en eftersøgt morder.
