2025-07-04 20:23 - 2025-08-06 20:23 Revy

Bornholms Sommerrevy

 

BORNHOLMSSOMMERREVY 2025

REGN MED MERE SOL

I 2025 er det 175 år siden Danmarks første revy så dagens lys. Revyer over hele landet fejrer jubilæet, og det gør vi også i Bornholms Sommerrevy!

At det samtidig er 50 år siden den første professionelle bornholmerrevy, REGN MED SOL, spillede på Rønne Theater, er endnu en grund til at give den gas med guld, glimmer og glad musik. Som en hilsen til den ikoniske, gamle revy, har vi valgt titlen REGN MED MERE SOL. At det også er en lille klimakommentar, siger sig selv. For selvom vi kalder os en lagkagerevy, er det hele selvfølgelig ikke lutter lagkage.

Det er den danske revys opgave, at forholde sig satirisk til det der sker, både på den store verdensscene, men i høj grad også på vores kære lille solskinsø. Vi går efter at leve op til nomineringen som årets bedste revy 2024, så kom og se hvad vi har fundet på! Vores håb er at give publikum en lille tåre i knaphullet, men også at få jer til at stråle som små sole.

Velkommen til REGN MED MERE SOL!


Location & Contact


Shop Bornholm
This site uses cookies to make it work better.
Facebook
Instagram